• 15 05 08 34
  • haengekojer2
  • plaenen
  • 15 08 22 49

FORENINGEN

Livet i vores forening i Mårslet er mangfoldigt og her er aldersspredningen pt. fra 3 år til 96 år.

Vi sætter stor pris på fællesskabet og vores arbejdsdage og foreningens traditioner er centrale elementer i vores værdigrundlag.

Fællesspisningen fra mandag til torsdag er desuden en fantastisk mulighed for, at spise lækkert mad og være sammen med naboerne.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere om vores måde at bo på, kan du Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tage et kig rundt på vores hjemmeside.

Du har mulighed for at se om vi har andele til salg lige nu, og du kan skrive dig på vores interesseliste.

BOLIGERNE

Vores andelsboligforening består af 49 rækkehuse i forskellige størrelser. Husene er grupperet i 8 ”gårde”, plus et stort fælleshus/område. Læs mere om de enkelte boligtyper her.

Til foreningen hører mange fælles faciliteter. Her kan blandt andet nævnes et vaskeri med helt nye maskiner, veludstyret værksted, haveredskaber og meget mere. I fælleshuset er der ligeledes gæsteværelser som frit kan reserveres til gæster.

På vores store naturlegeplads er der masser af børn det meste af sommeren ligesom der er træningsmulighed (eller bare kaffe) for de voksne.

Når man bor i fællesskab som os, får man udover en masse gode naboer, mulighed for at minimere ressourceforbruget fordi vi deles om – og passer på de ting vi har sammen.