Nye regler om parkering ved elbil-ladestanderen | AB Nymarksvej

AB Nymarksvej

← Tilbage til nyheder

Nye regler om parkering ved elbil-ladestanderen

Udgivet den 03. maj 2021

Parkeringsregler

  1. De to parkeringspladser ved elbil-ladestandere ved fælleshuset er som udgangspunkt forbeholdt elbiler eller plug-in hybridbiler under opladning, dog skal bilerne flyttes til en anden parkeringsplads efter endt opladning. Elbil-ejerne opfordres til så vidt muligt at nøjes med 80 % opladning.
  2. Parkering med opladning kan maksimalt vare 4 timer i tidsrummet kl. 8-21. Hvis elbilen eller plug-in hybridbilen parkeres til opladning efter kl. 17, vil det således være muligt at blive holdende indtil næste morgen kl. 8.
  3. En eller flere af parkeringspladserne ved ladestanderne kan benyttes af andre biler, såfremt der ikke er biler til opladning, dog således at alle biler skal forsynes med telefonnummer i forruden, så ejeren kan kontaktes når/hvis der opstår mangel på ladepladser.
  4. Biler under opladning skal ligeledes være forsynet med telefonnummer i forruden, så ejeren kan kontaktes, hvis reglerne nr. 1-2 ikke skulle være overholdt.
  5. Hvis der efter kl. 21 (søndage dog kl. 22.30) er ledige parkeringspladser ved ladestanderne, kan andre biler parkeres indtil kl. 8 den følgende morgen.
  6. Inviterede gæster til foreningen kan efter de samme regler som ovenstående oplade en elbil eller plug-in hybridbil.
  7. Andelshaverne opfordres i øvrigt til at henvise gæster i bil til at parkere på parkeringsarealet parallelt med gård 6-8 (med skråparkering).